Til alle jer der ikke bruger uanede mængder fritid på at læse på rollespils blogge, så er der og har længe været meget debat om ligestilling i rollespils miljøet. Der forholder sig nemlig sådan at der ligesom i job sammenhænge og vores almindelige hverdage dukker problematikker om ligestilling op, dukker ligestillingspørgsmål op i rollespil -og det i mange afskygninger.
Første gang jeg selv hørte om problemet var fordi én fra klassen skrev en artikkel om det til en af de aviskonkurrencer som vi ofte deltager i på friskolen, under temaet ligestilling(sjovt nok). På daværende tidspunkt var jeg også meget interesseret i rollespil (hvilket jeg har været i næsten 6 år nu) og derfor gennemlæste jeg også artiklen, men dog med skepsis. Før der havde jeg slet ikke end overvejet problemet -jeg havde kun gået til vores SFOs eget rollespil og derfor havde jeg aldrig prøvet at spille under andre forudsætninger end at det var leg og sjov og at man kunne spille lige hvad man ville lige hvad man ville(hvilket jeg understregede ved at lade min første rolle være legemorder). Derfor havde jeg heller ikke forestillet mig at det kunne være et problem.
Problemet er, ifølge de mere erfarende, et problem med at gøre op med de traditionelle kvinderoller. Ofte ender kvinderne med at spille roller som smedens kone, den smukke princesse eller den fagre ungmø. Som sådan er det også okey at spille denne slags roller, problemet er bare at der ikke er meget gods i. Som nabokonen kan du ikke lave meget andet end at vaske tøj og vente på at husbond kommer hjem. Samtidig gør denne norm det umuligt for kvinder at spille ridder og helte roller, mm. Selvom mange er bekendt medd problemet bliver det som regel ikke taget op på rollespils hjemmesidernes beskrivelser af rollespillene, men føles måske endnu mere som en eller anden norm ingen taler om fordi det bare er sådan.
Men selvom jeg godt kan se hvordan det hænger sammen, synes jeg, stadig i min barnetro, ikke at problemet er ligeså svært at gøre op med. Som jeg ser det er det sværest i historiske rollespil hvor man forsøger at få rollespillet til at ligne datiden så meget som muligt. I et rollespil med elvere, orker, gobliner og dværge, burde det ikke være så mærkeligt. Ud over den klare linje der er sat hvis fx. man læser Ringendes Herre synes jeg ikke det burde være et problem.
Men jeg har altid mine løsningsmodeller ved baghånden. Det vigtigste er at man beslutter på forhånd, når man arrengerer et rollespil, om kvinder og mænd er lige i det miljø spillet foregår i. Hvis beslutningen er at de fx. ikke er lige, kunne være at give kvinderne redskaber eller spændende holdninger der kan sætte gang i spillet.
På mig lyder det lidt som om at man er interresseret i at ændre holdningen til kønsrollerne men ikke rigtigt kan gribe det an og samle energien til at lave om på det og skulle ændre folks holdning til det, så det fungere i praksis.
Hvis det er meget svært at ændre det uden for spillet kunne det gøres til et tema i spillet for kvinderne at gøre op med den holdning. Måske beslutter en gruppe kvinder på på trods af normerne at de også skulle kunne forsvarer sig selv og hemmeligt arrangere møder hvor de hemmeligt træner sig selv op? Så skal mændende pludselig tage stilling til dem og deres meninger, og det vil skabe, både et spil hvor der er fokus på ligestilling og som giver spillerne en mulighed for at tage sprøgsmålet op til overvejelse og et spil hvor kvinderne har en central og vigtig rolle.
Fortsættes...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar